Hånd, underarm, albue, fod, underben og knæ
Når du skal have lavet et røntgenbillede, anvendes røntgenstråler med kort bølgelængde. Røntgenstrålerne sendes gennem patienten og rammer en fotografisk film, som bliver farvet mere eller mindre sort afhængig af, hvor meget af strålingen, der bliver optaget fra patientens kropsvæv undervejs. Det betyder, at det hårde væv (knoglevæv) optager meget stråling og dermed bliver til hvide skygger på røntgenbilledet.
Hvad er røntgen?
Når du skal have lavet et røntgenbillede, anvendes røntgenstråler med kort bølgelængde. Røntgenstrålerne sendes gennem patienten og rammer en fotografisk film, som bliver farvet mere eller mindre sort afhængig af, hvor meget af strålingen, der bliver optaget fra patientens kropsvæv undervejs. Det betyder, at det hårde væv (knoglevæv) optager meget stråling og dermed bliver til hvide skygger på røntgenbilledet.
Røntgenbilleder kan anvendes til fremstilling af alle dele/vævstyper i kroppen, men anvendes primært til at fremstille knogler.
Vi forsøger altid at kunne stille en diagnose med anvendelse af mindst mulig stråledosis.
Hvilke røntgenundersøgelser kan Aleris Privathospitaler lave?
Aleris Privathospitaler kan foretage røntgen af:
• Overekstremiteter (dvs. finger, hånd, albue, arm, skulder)
• Underekstremiteter (dvs. tå, fod, ben, knæ, lår, hofte)
• Bækken
• Brystkasse (hjerte og lunger)
• Rygsøjle
Din forberedelse
For at kunne få taget et røntgenbillede, skal der skal altid foreligge en henvisning fra en læge. Det er et krav fra Sundhedsstyrelsen, idet der anvendes røntgenstråler.
Har du på Aleris Privathospitaler været til en forundersøgelse, hvorefter der skal laves en røntgenoptagelse, vil vores læger naturligvis sørge for, at der bliver lavet en henvisning.
Der er i øvrigt ingen forberedelse forud for en røntgenundersøgelse.
Undersøgelsen
Du skal melde din ankomst hos sekretæren i receptionen.
Herefter vil du blive hentet af en af vores radiografer, som skal lave undersøgelsen.
Den kropsdel, som skal røntgenfotograferes, placeres mellem røntgenrøret og røntgenfilmen.
Billedsignalet fra røntgenoptagelsen bliver sendt videre til en computer, og røntgenbilledet kan herefter ses på en skærm. Det er muligt at brænde en CD med røntgenbilledet bagefter.
Efter undersøgelsen
Svaret på røntgenbillederne vil blive sendt til den læge, som har bestilt undersøgelsen.
Er undersøgelsen bestilt af en af vores læger, vil du få svar på røntgenbilledet via den læge, du har været til undersøgelse hos.
Du kan forvente svar på røntgenbilledet indenfor 3 hverdage.
Ricisi og komplikationer
Der er normalt ingen risiko forbundet med en almindelig røntgenundersøgelse.
Yderligere info
Revision
Revideret juni 2011 /Geert Willander Næste revision juni 2012 /Geert Willander
|
|
|