MR-skanning
Næsten alle lidelser i hjerne, nakke, ryg, skuldre, arme, hænder, ben hofter, knæ, fødder og resten af kroppen kan belyses meget præcist. F.eks. slidskader og gigt, betændelsestilstande og svulster, discusprolapser og nerveafklemning, overbelastningsskader og sportsskader, ansigtssmerter og kæbeledssmerter samt galdevejsproblemer.
Henvisning
For at få udført en MR-skanning skal du have en henvisning. Henvisningen kan være fra din egen læge, kiropraktor eller fysioterapeut. Du kan også få en henvisning fra en af vores speciallæger eller fra et andet hospital eller privathospital.
Når vi har modtaget henvisningen, er du velkommen til selv at ringe og aftale tid.
Bemærk at der ved MR-skanning altid skal udfyldes et kontrolskema af den henvisende læge. Hent skema her. Kontrolskemaet medbringes af patienten ved selve undersøgelsen.
Skannertyper
Åben MR-skannerAlle, selv meget store personer, kan skannes i den åbne MR-skanner. Børn kan skannes med en ledsager. Kun personer med pacemaker eller indopereret magnetisk materiale kan ikke skannes.
Klik her for at se et billede af en åben MR-skanner (findes på vores Aalborg og Esbjerg afdeling)Lukket MR-skannerKlik her for at se et billede af en lukket MR-skanner (findes på vores Hørsholm og Herning afdeling)
Din forberedelse
Der kræves ingen særlig forberedelse, andet end at du skal huske og medbringe det udfyldte kontrolskema som nævnt ovenfor.
Din forberedelse
MR-skanneren er opbygget omkring en stor magnet. Ved billeddannelsen anvendes radiobølger og antenner. Signalet der modtages fra kroppen omregnes i en stor computer til meget detaljerede billeder.
Under skanningen, der normalt varer 30-60 minutter, skal man ligge stille og afslappet i skanneren. Man kan eventuelt have en ledsager med under skanningen.
I nogle tilfælde gives kontrast gennem en blodåre i armen.
Beskrivelsen
Når MR-lægen har beskrevet billederne, sendes beskrivelsen til den, der har henvist dig. Her får du svar og en eventuel videre behandling kan iværksættes.
Yderligere info